Reklamation

Er der noget galt med den telefon, du har købt hos coop mobil, så er der hjælp at hente her. Du har nemlig to års reklamationsret på din telefon, så du kan få den repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen alt afhængigt af den konkrete situation.


Hvis du ønsker at gøre bruge af reklamationsretten, skal du gøre følgende:

  1. Oprette en reklamationssag ved at klikke på dette link.
  2. Udfyld felterne i »skemaet«.
  3. Under »Ordreinfo« skal du vælge »Garanti«, hvis det er en almindelig reparation inden for to år fra salgsdatoen.
  4. Angiv præcist, hvori manglen eller fejlen består. Jo mere præcis du er, jo større er chancen for, at reklamationen ikke bliver afvist.
  5. Udskriv 2 »Ordresedler« og 1 »Returseddel«, og følg ellers anvisningen på hjemmesiden.
  6. Du vil herefter modtage en e-mail fra Mobylife med et link til, hvor du kan følge din ordre.
  7. Hvis reklamationen er berettiget, sender vi telefonen tilbage til dig efter endt reparation.
  8. Hvis reklamationen ikke er berettiget får du besked om det og modtager et tilbud på, hvad det koster at reparere telefonen.
  9. Hvis der ikke kan findes en fejl, eller hvis reklamationen ikke er berettiget, skal der betales et gebyr på 280 kr.

Vær opmærksom på, at du umiddelbart efter, at du opdager en fejl eller mangel, skal henvende dig til coop mobils kundeservice. Reklamationsretten bortfalder nemlig, hvis dette ikke sker inden for rimelig tid, eller hvis reklamationen ikke er berettiget.

Med hensyn til om reklamationen er berettiget, henviser vi generelt til mobilproducentens garantiordning. Garantien er kun gældende, hvis garantierklæringens betingelser er opfyldt. Det betyder, at du skal have fulgt de anvisninger, der er i garantiordningen omkring brug, montering osv.

Coop mobil giver ingen selvstændig garanti på produkter, men hvis varen inden for garantiperioden viser sig at have fejl og mangler, påtager vi os at videreformidle din klage og hjælpe dig med kontakten til producenten.

Vi har desværre ikke mulighed for at stille en låne-telefon til rådighed under reparationen.